lørdag den 21. september 2013

Når undring undrer.

Ugerne går som varmt brød en søndag morgen ved bageren, men hvor går de hen? - altså ugerne...
Jeg er landet midt i forskellige undringer. Man kan undres over mange ting, nogle mere rationelle end andre, men mest al alt undres jeg disse dage og manglen på kvalificeret undring.
Jeg skal udvise "lærervirksonhed" og derfor skal jeg undre mig i en sådan grad, at jeg kan skrive 25 sider om denne undring. Manglende undring er selvfølgelig også en undring, som burde være let at arbejde med. Succes kriteriet må jo være at den manglende undring udvikler sig til en relevant undring, der fordrer til at jeg kan udfolde min nye undring i en sådan grad at dem, der skal bedømme min undring undres til at kunne søge svar andet steds og undres over dette.
Søren Kierkegaard udrede sig en del over livet og med Søren ord fra "enten eller" kunne man jo tiltænke  at:
Hvis du undrer dig vil du fortryde det.
Hvis du ikke undrer dig vil du fortryde det
Om du undrer dig eller ikke undrer dig vil du fortryde begge dele
Det er lidt et dilemma man bliver placeret i. Hvis man undrer sig vil det medfører en stor portion arbejde, som nøje skal planlægges for ikke at blive til spild af tid. Hvis jeg ikke undrer mig, vil året være okay, men eksamen forsvinder, så derfor fortryder jeg sandsynligvis begge dele.
For ikke at tiden, som altid er på farten, skal stresse folk der skal undres, må mennesket nøjes med mindre undringer, der netop skaber nok rører, til at kunne undre andre.

mest af alt undres jeg over at undringer er svære at indfange...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar